Individuel terapi og parterapi

Terapi i Aalborg hos Psykolog Emilios

Nogle gange står man som menneske i situationer, der af den ene eller anden årsag virker uoverskuelige. Måske er der følelser på spil, der er ukendte og derfor ubehagelige. Eller også er der sket en eller flere hændelser, der har punkteret hverdagen og gjort, at alt synes forkert, og det virker umuligt at komme tilbage til et normalt liv igen. 

Men der er hjælp at hente – du skal bare selv tage det første skridt og række ud efter den.

Lad mig hjælpe dig videre

Mit navn er Emilios, og jeg er autoriseret psykolog med praksis i Aalborg Centrum. 

Min praksis er åben for alle, der ønsker behandling og personlig udvikling. Jeg har erfaring med at håndtere stress, angst, depression og andre tilstande som kan være forårsaget af for eksempel sorg, skilsmisse eller varige funktionsnedsættelser. 

Mennesker møder uundgåeligt kriser gennem livet, hvilket ofte bunder i en forandring i noget, der ellers var velkendt. I et forløb hos mig hjælper jeg dig med at se din virkelighed i øjnene og giver dig redskaberne til at navigere i tilværelsen.

Ved at sætte ord på dine tanker og følelser over for mig, opnår du også en større selvindsigt og selvforståelse, som kan bruges til at bygge et stærkere fundament i dig selv. 

Jeg tilbyder forskellige former for terapeutiske samtaler. Det gælder blandt andet individuel terapi med fokus på stress, depression eller angst, parterapi og terapi med fokus på erhvervsmæssige problematikker. Få en fuld oversigt over, hvilke samtaleformer jeg tilbyder her.

Optimale rammer for nærvær og fortrolig snak

Mit kontor er hyggeligt og lyst, og jeg gør mit bedste for at du møder en afslappet og tryg stemning, når du træder ind ad døren hos mig.

Måske kan det virke meget grænseoverskridende at skulle til psykolog, især hvis du aldrig har prøvet det før. Hvis du har spørgsmål inden vores første samtale eller andet, der kan forberede dig, så kontakt mig endelig, så vi kan få dig gjort så tryg som muligt.

Hvor og hvordan?

Min praksis befinder sig i kontorfællesskabet Boxit Flexoffice Østre Allé 102, 9000 Aalborg. Når du kommer ind i bygningen, skal du med elevatoren op til 3. sal, hvor du kommer direkte ud i venteområdet. Her tager du plads og venter på, at jeg kommer ud og henter dig sammen med Simba, min førerhund.

Hos mig er du i trygge hænder.

Book en tid hos mig

Hvis du ønsker hjælp fra en dygtig og autoriseret psykolog i Aalborg, så kontakt mig for at planlægge din første konsultation.

Bestil en konsultation i dag

Som person er jeg empatisk, lyttende, rolig og tålmodig – nysgerrig samt ressource- og udviklingsorienteret.

Har du spørgsmål? Ring til mig

Klar til at booke tid? Book herunder